Konklusion: Ungeindsatsen mod misbrug virker

25. juni 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har i tre år gennem projektet #mindrerus haft fokus på brugen af rusmidler på byens ungdomsuddannelser. Hensigten er at øge de unges viden om flertalsmisforståelser, gruppepres og falsk gruppepres – og dermed hindre, at et forbrug af rusmidler begynder, og reducere/stoppe forbruget hos dem, der er faldet i.

En foreløbig konklusion på en spørgeskemaundersøgelse fra i år er, at indsatsen virker.

Fravær og manglende afleveringer er nogle af symptomerne på, at en elev kan være på vej ud i et problematisk forbrug. Det kan være vanskeligt for eleven selv at pege på, hvad en mistrivsel skyldes, og bekymringen kan også være vanskelig for skoleledere, lærere og kammerater at tage fat på med den, bekymringen vedrører. Men med en fast tilknyttet voksen på skolen i projektet #mindrerus har de unge haft en ventil, hvor de kunne få luft for bekymringer om et rusmiddelforbrug. Skolen har desuden elevcoaches og studievejledere, som sammen med underviserne tager sig af elevernes generelle trivsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter at Business College Syd gik foran, er flere ungdomsuddannelser i Sønderborg nu med i projektet, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

”Det er rigtig godt, at vi har haft mulighed for at tilbyde ungdomsuddannelserne #mindrerus og dejligt, at de har taget imod tilbuddet. Det handler om at passe sin skolegang, men i høj grad også om, at de unge får grundlagt nogle gode vaner og en sund livsstil, som de vil have glæde af hele livet. Undersøgelsen er et godt bevis på, at viden kan flytte holdning og adfærd”, siger Helge Larsen,gymnasielærer og formand for Sundhedsudvalget.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...