Konkursramte Delfi Electronic er solgt – flere arbejdspladser er reddet

10. oktober 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Delfi Electronic-virksomheden er solgt til ETK EMS Group A/S, der allerede fra morgenstunden onsdag er ejer af virksomheden.

Overdragelsen omfatter også jeres ansættelsesforhold, dvs. jeres ansættelsesaftaler fortsætter med ETK – nærmere bestemt deres nyoprettede datterselskab ETK EMS Sønderborg A/S, som ny arbejdsgiver.

Det skriver Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab i en mail til en del af de medarbejdere, der har været sendt hjem under konkursbehandlingen.

Det betyder, at medarbejdernes løn mv. fra og med konkurstidspunktet torsdag den 4. oktober 2018 kl. 14.00 betales af ETK.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krav på ubetalt løn for den forudgående periode skal anmeldes til Lønmodtagernes Garantifond.

Overdragelsen til ETK betyder, at medarbejderne hurtigst muligt skal møde på arbejde.

Om muligt bedes I således møde allerede til kl. 9.00 i dag, skriver advokatfirmaet i mailen, som SønderborgNYT er i besiddelse af.

ETKs ledelse var allerede onsdag morgen på virksomheden og klar til at tage imod og give en orientering.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...