Kontor Syd bruger Nærboks til at give bedre kundeservice

2. juli 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

PostNord og SwipBox udvider testen af det nye pakkenetværk, Nærboks, med et nyt tiltag hos Kontor Syd, der nu kan udlevere varer og repareret udstyr til deres kunder døgnet rundt.

Det sker gennem den Nærboks, Kontor Syd i Sønderborg har stående ved butikken, skriver Swipbox.

“Vi har længe oplevet en øget efterspørgsel fra vores kunder om, at kunne afhente uden for åbningstiderne. Med Nærboks har vi nu en løsning, så vi kan give vores kunder en ekstra service. En service, der vil kunne spare kunden tid og unødig stress, fordi de nu kan hente, når det passer dem. Det ser vi meget frem til at teste og få dialog med vores kunder omkring”, siger Kim Kjær Hansen, salgsdirektør hos Kontor Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

PostNord ser også frem til samarbejdet med Kontor Syd og testen af en ny måde at udnytte Nærboksen på.

“Med testen vil vi gerne vise, at Nærboksen ikke bare åbner nye muligheder for netbutikkerne, men også for de fysiske butikker. Nærboksen gør det muligt at tænke i nye koncepter rundt om de fysiske butikker, og hos Kontor Syd kan kunderne nu se frem til markant udvidede åbningstider”, siger Lars Simonsen, udviklingschef i PostNord.

Butikkens medarbejdere er netop blevet trænet i det nye tiltag. Medarbejderne kan nu booke rum i den Nærboks, der står op ad butikkens facade på Elhom i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med Nærboks konceptet er mulighederne næsten uendelige. Det er derfor naturligt, at vi nu udvider piloten med dette tiltag – og vi er kun glade for, at Kontor Syd gør det sammen med os. Den tekniske løsning integrerer to systemer, så Kontor Syd har adgang til Nærboksens rum. Derfor kan medarbejderne lægge repareret udstyr og varer i Nærboksen, hvis kunden ønsker at hente uden for åbningstiden”, siger Allan Kaczmarek, direktør i SwipBox.

Det nye koncept er en del af pilotprojektet, som på nuværende tidspunkt består af flere end 200 Nærbokse fordelt i Kolding og Sønderborg. Nærboksen åbnes med en app på kundens mobiltelefon, der kommunikerer med boksen via Bluetooth. Det er SwipBox, der har udviklet pakkeboksene, som er batteridrevne, og let kan placeres, uden at der fx skal tænkes på strøm eller internetforbindelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye netværk drives af selskabet Nordic Infrastructure, som SwipBox og PostNord ejer i fællesskab.

Piloten i Kolding og Sønderborg skal bl.a. afprøve og forbedre Nærboksens funktionalitet og brugervenlighed.

Samtidig skal en evaluering af Nærboksens modtagelse hos pakkedistributører, afsenderkunder og modtagere med flere klarlægge planen for den videre udrulning af projektet.

Netværket er åbent, hvilket betyder, at alle pakkedistributører har mulighed for at levere pakker i en Nærboks.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...