Krimiforfatter Anne Mette Hancock besøger Arnold Busck i Borgen

29. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Boghandler Arnold Busck får besøg af forfatter Anne Mette Hancock den 7. januar kl. 16.15, hvor hun vil signere sin bog, Pitbull, der udkommer den 2. januar og er den 3. bog i hendes krimiserie.

Anne Mette er født og opvokset i Gråsten, hvor dele af handlingen i Pitbull også foregår, skriver Arnold Busck.

“Jeg har altid skrevet, men aldrig sådan at jeg gik og drømte om at leve af det, så det at blive forfatter var altså en drøm, som jeg slet ikke vidste, jeg havde”, siger forfatteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anne Mette Hancock er journalistuddannet.

“Men jeg følte, at fakta ligesom begrænsede mig og ville meget hellere fortælle alle de historier, som jeg har indeni end jeg ville skrive andres historier”, siger Anne Mette Hancock.

I 2018 blev hun kåret som Årets Forfatter på Bogforum og året før modtog hun Det Danske Kriminalakademis debutantpris 2017 for sin første krimi “Ligblomsten”.