Kristian Sverdrup udstiller Body, Beauty &Bits

21. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag kl. 12.30 er der fernisering på en helt unik og meget personlig udstilling i Xbunker.

Billedkunstneren Kristian Sverdrup har til udstillingen arbejdet med en række tryk og skulpturer, der alle sammen ‘oversætter’ hans fysiske udfordringer til et synligt og overraskende billedsprog, skriver Kunstskolen

Ultralydsskanninger, hjerneskanninger er bearbejdet i hans udstilling: Body, Beauty & Bits.

Centralt for værkerne er spørgsmålet om tilgængelighed for kun den sundhedsvidenskabeligt sagkyndige vil konkret kunne aflæse dataene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den gængse udstillingsgæst vil derimod opleve værkerne som farverigt larmende abstraktioner, hvis udtryk forstærkes af Xbunker-rummets muligheder.

De grafiske værker fungerer som et afdæmpet supplement til de selvlysende ultralydsscanninger, og hermed træder udstillingens interne kontraster også frem. Kontraster har konceptuelt altid haft en fremtrædende plads i Kristian Sverdrups kunstneriske virke, og med ‘Body, beauty and bits’ vil han opnå en dialog med de besøgende om forholdet mellem det indre og det ydre, mellem kunst og videnskab og mellem kroppens mulige defekter og samtidens kropslige idealer.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...