Kulturnatten: Musikoplevelse i Sct. Marie Kirke

22. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Under Kulturnatten synger Motetkoret smukke sommerlige korsatser fra det nationalromantiske repertoire af bl.a. Carl Nielsen og Svend S. Schulz.

Kom indenfor i Sct. Marie Kirke klokken 19:50 og lyt og syng med på Underlige aftenlufte, Nu lyser løv i lunde og Du danske sommer jeg elsker dig.

En musikalsk rejse 

Dørene åbnes til en musikalsk rejse med Morten Ladehoff kl. 20.30 – og rejsen begynder klokken 21 og slutter klokken 22:15

En af Danmarks største og mest originale improvisatorer, Morten Ladehoff, tager os med ind i sit musikalske univers på Kulturnatten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Over temaerne Big Bang, Syndefaldet og Notre Dame improviserer Morten Ladehoff frit på Sct. Marie Kirkes store orgel, og der vil med garanti komme overraskelser undervejs, skriver Sct. Marie Kirke.

Man kan følge Morten Ladehoffs musiceren på storskærm nede i kirkerummet, så kom ind forbi og få en helt usædvanlig oplevelse.

Hver tematiske improvisation varer 25 minutter og det er muligt at spadsere en runde i byen og komme tilbage til en ny runde med Morten Ladehoffs fantastiske tonesprog.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...