Kulturtid: Sønderborg Sommer Revys materiale holder ikke

2. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Jeanne Boel må vel efterhånden siges at være Sønderborg Revyens dronning, efter hun overtog styringen efter Leif Maibom. Boel er altid en fornøjelse og især sangen om ismerne og et paradigmeskifte i Danmark, der endte med at bekæmpe humanisme, er rørende og fin, men bliver alligevel også hendes største glansnummer denne aften.

Lone Rødbroe er skøn med sine mange forskellige grimasser, og hun kæmper ihærdigt for at levere trods flade og mangelfulde tekster, der både tager hende til ”Tour de Asserballe”, putter hende i et alt for stort havfruekostume og i en alt for lille badedragt. Potentialet er der uden tvivl, men materialet er ikke, skriver Kulturtid.

Artiklen fortsætter under annoncen

De tre mandlige revykræfter udgøres i år af Tom Jensen, Bjarne Antonisen og John Batz.

Et godt hold, der dog på lige fod med kvinderne ganske enkelt ikke har ordentlige tekster at arbejde med.

Tom Jensen kaster sig ud i et af sine egne numre ”Fastfood Fakiren”, der på lige fod med Jeanne Boels ”Find dig selv” og flere af aftenens øvrige numre ganske givet har fungeret på idébasis, men som skulle være blevet i idékassen.

Også det er en skam, fordi Tom Jensen ellers bidrager positivt til revyen – når den fungerer – blandt andet i ”Britta Polka”, hvor han sammen med resten af holdet leverer et anderledes indspark i sagen om Britta Nielsen. Antonisen og Batz må siges at have nøjagtigt samme problem som resten af de medvirkende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deres egentlige præstationer fejler ikke noget, de kæmper en brav kamp, men pointerne falder til jorden.

For én gangs skyld må man erkende, at Sønderborg Sommerrevy trods flot scenografi, stærke skuespillerkræfter og dygtige musikere ikke kommer i mål. Teksterne er ikke stærke nok og er måske lidt for meget noget, vi har set før. Samtidig formår man ikke helt at begrænse sig, blandt andet når ”Breaking News” dukker op ikke mindre end seks gange. De første to-tre gange fungerer, men ret hurtigt kommer det mere til at syne af, at kollegaerne har brug for lidt tid til at få skiftet kostume.

Artiklen fortsætter under annoncen

Revyerne er og bør være en genre i konstant udvikling.

En genre, der følger med i alt, hvad der sker i håbet om, at kunne få noget tankevækkende og underholdende materialet ud af det.

Det lykkedes som regel, men Sønderborg Sommerrevy sidder måske lidt for meget fast i det, vi kender og ikke det, vi gerne vil grine af.

Kulturtid giver revyen tre stjerner.

Læs hele nemeldelsen HER på LINKET

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...