Kvickly Nordborg får ”ny” miljømærket vaskehal

28. august 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er livlig aktivitet af håndværkere omkring OK vaskehallen hos Kvickly i Nordborg i disse dage. Vaskehallen får en gennemgribende modernisering. Hele den indvendige del af vaskehallen renoveres og der installeres en ny vaskemaskine – ligesom den lidt triste pusleplads får en gevaldig opdatering herunder med ny støvsuger.

På grund af ombygningen vil vaskehallen være lukket frem til midten af uge 36, hvor ”den nye” vaskehal vil være klar til at tage i brug.

Tydeligere miljømærkning

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med ombygningen bliver det tydeligere, at vaskehallen er godkendt til det nordiske miljømærke, Svanen, skriver OK i en pressemeddelelse.

”Svanemærket får en mere fremtrædende rolle i det nye design af vaskehallen, fordi vi gerne vil gøre opmærksom på, at bilisterne får en miljøgevinst med, når de ruller ud af vaskehallen. Der udledes langt færre miljøskadelige stoffer fra de svanemærkede vaskehaller, og forbruget af drikkevand til bilvasken holdes på et minimum, ” siger Gert Johansen, som står for designet af vaskehallerne i OK-kæden.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Ligesom i den nuværende vaskehal vil bilisterne også i den nye hal kunne starte vasken fra deres smartphone og blive siddende i bilen, mens den vaskes.