Kynisk Aalborg-hold straffede SønderjyskEs fejl

17. september 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag var der fuldt hus med 2175 tilskuere i Broager Sparekasse Skansen og der var fantastisk opbakning til heltene på banen, desværre var det ikke nok mod et kynisk Aalborg-hold der straffede vores fejl med scoringer.

Vi var godt med i den første del af kampen, hvor en stærk defensiv gang på gang pressede udeholdets skytter til afslutninger over eller ved siden af målet. Desværre formåede vi heller ikke at omsætte vores angreb til mål blandt andet på grund af nogle tekniske fejl, og derfor var stillingen efter 15 minutter 6-7. Vi  forsøgte os med spillet 7 mod 6 og det gav også et par scoringer, skriver SønderjyskE.

Artiklen fortsætter under annoncen

I det efterfølgende missede SønderjyskE et par store muligheder og da Aalborg scorede i tomt mål til 7-11 trykkede Rasmus Vandbæk på time-out knappen. Det bragte atter lidt mere energi på banen, men lige lidt hjalp det. Magnus Holpert viste med sin scoring til 11-16 efter 25 minutter, at man med mod til at gå efter målet og kan lykkes.

De første 30 minutter endte med 12-18 – for øvrigt en halvleg uden en eneste udvisning.

SønderjyskE indledte de sidste 30 minutter med at hente et par mål på gæsterne til 14-18, men allerede efter 7 minutter måtte Rasmus Vandbæk trykke på time-out knappen – igen efter en periode hvor alle fejl blev straffet kynisk. Stillingen på det tidspunkt hed 15-22 og kort efter blev bolden igen smidt i tomt mål til 15-23.

Artiklen fortsætter under annoncen

De lyseblå krigere gav dog aldrig op og blev ved med at kæmpe – til publikums store tilfredshed. Sidst i kampen fik SønderjyskE godt udbytte af deres 7 mod 6 spil, men ikke nok til at true Aalborg-holdet for alvor.

Det hele ender med et 5-måls nederlag på 27-32. Nikolaj Jørgensen spillede en fin kamp med 4 mål og et par gode asssists. Jacob Bagested spillede ligeledes en god kamp på stregen med 4 mål og Sebastian Augustinussen gjorde rent bord med 5 mål på 5 forsøg.

Sebastian Augustinussen var ærgerlig efter kampen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er altid træls at tabe, men jeg er mest ærgerlig over, at det virker, som om vi er bange for at gå på mål og så er jeg ærgerlig over, at vi ikke formår at afvise Aalborg bedre i vores forsvar, vi giver virkelig ikke vores keepere de bedste betingelser”, siger han og fortsætter:

”Det er svært at komme tilbage efter at have være nede med 6 til pausen, men vi giver hvad vi har. Aalborg har bare lidt mere at komme med og stort cadeau til dem. De har en god energi og formår at straffe os i kontra-fasen.  Til sidst vil jeg gerne komme med en kæmpe ros til vores fans i hallen, som altid var der kæmpe opbakning. Det betyder rigtig meget for os inde på banen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Scoringer

SønderjyskE – Aalborg Håndbold 27-32 (12-18)

SønderjyskE: Sebastian Augustinussen 5, Andreas Lang 4, Nicolaj Jørgensen 4, Jacob Bagersted 4, Kristian Standen 3, Nikolaj Svalastog 2,   Morten Bjørnshauge 2, Magnus Holpert 1, Olsen Tobias 1,  Oliver Eggert 1.

Aalborg Håndbold: Mads Hoxer 6, Lukas Nilsson 5,  Buster Juul 5,  Simon Hald 4, Aleks Vlah 4, Martin Lasen 3, Rene Antonsen 3, Patrick Wiesmach 1, Niklas Landin 1.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...