Ladywalk finder sted den 14. september

29. marts 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den nye startdato for Ladywalk er nu fastlagt til mandag den 14. september. Derudover er starttidspunktet rykket frem til kl. 17.30, da det jo bliver tidligere mørkt på dette tidspunkt.

Vi håber selvfølgelig på, at verden til den tid ser normal ud igen, og at opbakningen til arrangementet bliver lige så stor som de foregående år, skriver Sønderborg Familie- og Firmasport.

På landsplan var der flere end 55000 kvinder, der gik for en god sag i 2019. I år vil Hjerteforeningen og Psykiatrifonden blive støttet med et beløb, når arrangementet er gennemført i september.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos den lokale arrangør – Sønderborg Familie- og Firma Sport – er der forståelse for, at arrangementet gennemføres senere end først fastsat.

”Det er vigtigt for os at passe på vores deltagere, derfor bakker vi naturligvis op om at flytte Ladywalk til sensommeren”, siger Ingrid Romsøe, som står for Ladywalk i Sønderborg.