Lægevagten skal køre med taxa

19. januar 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. februar overtager Dan Taxi opgaven med vagtlægekørsel i Region Syddanmark, selvom firmaet skal have over to millioner kroner mere end konkurrenten skriver DR Syd.taxa

Kørslen har netop været i udbud, og her fik regionen tilbud fra både Dan Taxi og SIM Lægekørsel, der lige nu står for transporten af vagtlæger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her bød Dan Taxi ind med, at de kan klare opgaven for 22,5 millioner kroner, mens SIM Lægekørsel kun skulle have 20,3 millioner kroner. Alligevel blev det altså Dan Taxi, der vandt.

Tage Petersen, der er formand for Region Syddanmarks Sundhedssamordningsudvalg, hvor sagen i første omgang er blevet behandlet, fortæller, at det egentlig er sket imod regionens vilje.

Tage Petersen fra regionsrådet synes, det er galt, at rådet skal vælge en dyrere kørselsordning til Lægevagten.

Tage Petersen fra regionsrådet synes, det er galt, at rådet skal vælge en dyrere kørselsordning til Lægevagten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kan godt forstå, at folk undrer sig over det tilbud, vi har valgt. Men vi er nødt til at forholde os til de vejledninger, som Trafik- og Byggestyrelsen har givet os”, siger Tage Petersen.

Som loven ser ud nu, har en tilbudsgiver med taxabevilling ret til at udføre opgaven med lægekørsel før en tilbudsgiver, der, som SIM Lægekørsel, har limousinetilladelse, uanset prisen. Det vil regionsrådet i Syddanmark forsøge at lave om på”, siger Tage Petersen.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...