Læserindlæg fra lærernes formand til Børne- og Uddannelsesudvalget

21. maj 2019 Uddannelse

Kredsformand Anette van Buren, Sønderborg Lærerkreds, skriver:

Kære udvalgspolitikere

I to læserbreve – delt på de sociale medier den 13. og 15 maj – belyser I jeres beslutning om en ny tildelingsmodel – og tak for det.

Det fremgår nemlig ikke af referatet fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget.

I beskriver processen forud for den politiske behandling af den nye tildelingsmodel som medinddragende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var den også, bortset fra at ingen blev præsenteret for talmaterialet, før høringsfasen gik i gang.

Derfor blev det ”gæt-en-økonomi”.

Som I skriver, er alle parter omkring folkeskolen indstillet på at gøre deres bedste for at børn med særlige behov kan få den bedst mulige skolegang.

Men intentioner er én ting, virkeligheden en anden.

Talmaterialet, der fulgte, gav anledning til stor bekymring.

Derfor blev der lagt et stort arbejde i høringsprocessen fra alle parter, så I som politikere var klar over, hvad dette ville betyde for skolerne.

Politikerne lytter ikke

Det kom derfor som noget af en overraskelse, at I vælger at følge forvaltningens indstilling uden bemærkninger, især når man nærlæser høringssvarene.

Eksempelvis nævnes det af mange, at skolernes budget vil kunne svinge med flere hundrede tusinde fra år til år på baggrund af ganske få elevflytninger fra en skole, også kaldet ”yoyo-effekten”, at modellen er uigennemskuelig og at lærernes undervisningsprocent ikke bør sættes op.

Der er også en udtalt bekymring for, at der kan ske ”kassetænkning”, fordi det fremadrettet kan koste en skole op til 261.000 årligt at sende et barn i specialskole.

Dermed er der risiko for, at barnet ikke får det optimale tilbud.

Vi har fremstillet en række praksiseksempler på udfordringerne, som vi gerne deler med jer.

I skriver, at I ønsker en tildelingsmodel, som sikrer basisdriften, så skolerne ikke skal bruge for eksempel inklusionspenge til at drive skole. Men i modellen er der en hel del skoler, som starter med et underskud. En af måderne at nedbringe underskuddet på, vil netop være at fjerne de inklusionstiltag, man pt har på skolerne, hvilket skolerne også gør opmærksom på i deres høringssvar. Der peges også i en del af høringssvarene på, at vil man finde penge, så må man ind og se på hele det område, forvaltningen dækker, både de flagskibe, vi driver – for eksempel Vidensby Sønderborg og de resurser, der bruges på forvaltningen.

Intet af ovenstående kan vi se, at I forholder jer til i Jeres svar.

Million-besparelser

I påpeger, at der ikke er lagt ”en eneste krones besparelser ind i den nye tildelingsmodel” og at de færre midler udelukkende skyldes faldende elevtal.

Vi kan dog se, at der er indregnet en rammebesparelse på 4 millioner kroner som fremgår af budgetforliget 2019.

Derudover har I forlods udfoldet en ekstra inklusionsopgave til skolerne ved at nedlægge modtageklasserne.

Det er rigtigt, at I lod pengene følge eleven, men 16.000 kr. pr år, eller to timer om ugen til en elev, der ikke taler dansk, er langt fra tilstrækkeligt, især når mange skoler ingen erfaring har med opgaven.

I høringssvar opfordrede man jer dengang til at beholde modtageklasser på Dybbølskolen.

Svaret fra jeres side var, at nedlæggelse af modtageklasserne ikke havde et økonomisk, men et pædagogisk sigte.

Modtageelever ”skal undervises sammen med deres kammerater hjemme fra vejen”.

Vi har aldrig set en henvisning til forskning eller evidens, der underbygger den udtalelse.

Hvordan hænger det sammen med, at nedlæggelsen af modtageklasserne andre steder, for eksempel i referater fra forvaltningen, omtales som en effektivisering?

Argumentet med at børn skal undervises sammen med kammeraterne hjemme fra vejen bruges nu også i forhold til at inkludere børn med særlige behov!

Vi fik samtidig at vide, at I ville ”følge det tæt og løbende justere”, uden at det dog blev konkretiseret.

Det samme får vi at vide denne gang.

Kom og lær

Allerede nu har vi adskillige eksempler på de udfordringer, der er med at inkludere elever uden danskkundskaber i undervisningen. Vi vil derfor gerne invitere jer til et møde på kredskontoret med et par af de lærere, som udfører resultatet af jeres beslutning, så de kan fortælle jer, hvordan det går.

I skriver, at man i forbindelse med vedtagelsen af Helhedsplanen tilførte 6 miilloner kroner til en lærer og pædagog fra 0-3 kl.

Det er også rigtigt.

Men I glemmer, at indsatsen skulle medfinansieres af skolernes inklusionsmidler med 8,3 millioner kroner.

Allerede dengang påpegede skolerne i en række høringssvar, at dette ville gå ud over de inklusionsindsatser, der var i gang.

Alligevel kørte man videre og fodrede dermed hunden med sin egen hale.

I en kommunal pressemeddelelse ”Ny tildelingsmodel for folkeskolerne”, publiceret på kommunens hjemmeside den 9. maj kan vi læse, at der ikke ændres på lærernes undervisningstimetal.

Vi kan dog ikke se det i referater fra diverse møder.

Fortalte ikke alt

Ej heller er der ændret på beregningsgrundlaget i modellen. Samtidig omtales en række tiltag, som fremover skal sættes i gang.

Nest-klasser, familieskoler og tvillingeklasser, yoga og meditation.

Dette har ikke været nævnt i hverken proces eller høringsmateriale og er dermed intern viden for de få.

Hvis I mener, at disse tiltag fremover skal sættes i stedet for et specialtilbud, hvorfor er de så ikke blevet bragt på banen langt tidligere, så vi ikke skal være på bagkant?

Ansatte orienteret via pressen

Og har I undersøgt, hvad det vil koste, både økonomisk og resursemæssigt?

Finder I det hensigtsmæssigt, at ansatte skal læse om deres arbejdsbetingelser i en pressemeddelelse?

Høring er en skinmanøvre

I selvsamme pressemeddelelse udtaler næstformanden i udvalget, at ”forandring varsler bekymring”. Det med bekymringerne er rigtigt, men det har intet med forandringer at gøre.

Vores bekymring går på to ting:

1. At man politisk beder alle parter omkring folkeskolen aflevere høringssvar, for derefter at træffe beslutninger, der ikke er lydhøre overfor de bekymringer, der fremføres.

I stedet oplyses, at man påtænker at lancere tiltag, som ingen har hørt om før og som skal udfoldes i et system, der i forvejen er presset til det yderste. Det får processen til at fremstå lukket, høringsprocessen som en skinmanøvre og I kommer til at fremstå som bedrevidende .

Vi tror ikke, at det har været jeres intention.

Bekymring to er, at vi ikke lykkes med inklusionsopgaven. Hvilke konsekvenser har det for det enkelte barn, forældrene, de andre børn og personalet?

I 2017 gennemførte Sønderborg Lærerkreds en inklusionsundersøgelse blandt vores medlemmer. Undersøgelsen viste, at 89 procent af lærerne allerede på det tidspunkt havde elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer i klassen.

Hvor meget kan vi tåle i almendelen før ressourcestærke forældre vælger folkeskolen fra?

Hvor meget skal et barn med specielle behov tåle?

Vi bruger vendingen ”segregeret” om børn, der flyttes til et specialtilbud.

Men for et barn med særlige behov, kan det virke endnu mere segregerende at befinde sig i et miljø, som ikke kan rumme de behov, barnet har.

Det kræver viden, indsigt og ressourcer at lykkes med en sådan opgave.

Vi kan ikke se, at økonomien og resursen til dette er til stede i den ny tildelingsmodel – det var den heller ikke i den gamle. Det lyder flot med Helhedsplanens anbefaling 15 om specialviden i stedet for specialinstitution, men i sidste ende må det være barnets tarv, der afgør, hvor et barn skal gå i skole. Ikke tal i et excel-ark.

I forbindelse med lukningen af modtageklasserne foreslog vi et debatmøde.

Dette var der ikke interesse for fra jeres side.

Vi vil igen foreslå, at der snarest afholdes et møde, hvor I overfor personale og forældre får lejlighed til at uddybe tankerne bag visionen, så vi kan kommunikere direkte og ikke via diverse medier.

Vi vil gerne tilbyde at tage os af det praktiske i forbindelse med et sådant arrangement.

Det kunne overvejes at invitere Rasmus Alenkær, som har stor erfaring med inklusion, til at holde et oplæg først.

Dette har man blandt andre steder gjort i Aabenraa Kommune.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk

Læs også...