Claus Klaris, Jesper Smaling, Didde Lauritzen, Christel Leiendecker, Heidi F. Jørgensen, Jesper Kock og Svend Erik Petersen fra Børne- og Uddannelsesudvalget skriver:
Vi vil, som medlemmer af Børne og Uddannelsesudvalget med dette indlæg, gerne belyse vores beslutning om en ny tildelingsmodel for skolerne samt vores beslutning om at få børn til at profitere af indsatser i almen området. Samtidigt vil vi kommentere udsagnet om, at vi ikke lytter til høringssvar i udvalget.
Først og fremmest vil vi gerne takke skolebestyrelser, skoleledere, lærerrepræsentanter og faglige organisationer for at have deltaget i de to workshops, der er afholdt forud for, at en bredt sammensat arbejdsgruppe har udarbejdet forslaget til en ny tildelingsmodel.
Vi oplevede en god og saglig debat, vi oplever at I brænder for vores skoler og for vores børn.
Vi oplevede faktisk også en opbakning til, at vi skal arbejde for, at vi kan inkludere de børn, der kan profitere af et tilbud i almenområdet – og med understøttelse heraf.
Den nye tildelingsmodel er bl.a. udarbejdet med baggrund i, at vi nu igennem flere år er blevet fortalt, at en række skoler ikke kunne få økonomien til at hænge sammen med den gamle tildelingsmodel, da den ikke tog tilstrækkeligt højde for de særlige udfordringer, som de havde.
Samtidigt var der behov for et servicecheck af den eksisterende tildelingsmodel.
Vi vil gerne understrege, at der ikke er lagt en eneste krones besparelser fra den nye tildelingsmodel ind i kommunens samlede budget. Der er alene foretaget en omfordeling af de penge, som allerede er i rammen for folkeskolerne. Dette nulsumsspil gør, at nogle skoler afleverer og nogle skoler får penge.
Den generelle rammereduktion grundet vores faldende børnetal i Sønderborg kommune, sker uafhængigt af skiftet i tildelingsmodel.
Vi har lyttet til kritikken og ønsket at få en tildelingsmodel, som for det første sikrer en basistildeling til, at alle skoler kan drive folkeskolen uanset størrelse, socioøkonomisk grundlag etc.
For det andet afsætter særlige beløb til specialskoler og specialklasser og som sætter en bevægelse i gang med, at flere børn og unge skal kunne profitere af at komme tættere på almenområdet med den rette støtte hertil.
For det tredje at sætte særlige midler af til inklusion ud over det, der allerede er i basistildelingen.
Endelig har vi ønsket at tildele flere midler ud fra et socioøkonomisk grundlag.
Den nye tildelingsmodel opfylder dette, men det er naturligt, at skoler som skal aflevere midler til andre skoler ikke finder, at dette er det bedste, der kan ske. Det er det samme, som når der kan være forskellige synspunkter på den økonomiske udligning kommunerne imellem.
Vi vil dog gerne rose skoler og skolebestyrelser for, at de i deres høringssvar ser ud over egen skoles økonomiske udfald og dermed bidrager til, at det samlede skolevæsen kan lykkes.
Bevægelsen med at lidt flere elever kan profitere af undervisning i almenområdet.
Vi ved, at 6,0 procent af Sønderborg kommunes skoleelever modtager undervisning i et specialtilbud, ofte langt fra eget skoledistrikt. Når vi ser det i forhold til vores socioøkonomiske udgangspunkt skulle vi være på 4,7%.
Vi har i weekenden bemærket, at nogle mener, at vi alene er interesserede i økonomien – intet kunne være mere forkert. Vi er interesserede i at arbejde med løsninger, som giver børn muligheden for at være en del af det almene skolefællesskab. Der er sat en proces i gang med, at der skal visiteres lidt flere børn til almenområdet. Det vil typisk være ved ny visitering også for de børn, som kan profitere heraf.
Vi har valgt, at nogen af de penge, som i dag anvendes på specialområdet fremover skal anvendes i almenområdet. Såfremt vi kun have tænkt på kortsigtet økonomi, så kunne vi, når vi er nede på 4,7 procent i specialklasser have afleveret ca. 14 millioner kroner årligt til effektiviseringer, men vi har faktisk kun peget på, at der skal afleveres 1 millioner kr. årligt fra 2021 og stigende til 4 millkioner kroner i 2024.
Dette hænger sammen med, at vi på Maj udvalgsmødet har godkendt indstillingerne fra en analyse af, hvordan vi kan skabe rum og trivsel for flere børn i almenområdet, herunder er der peget på:
– Tvillingeklasser, hvor specialklasser og klasser i den almene skole, kører skema sideløbende, så eleverne i specialklasserne kan deltage i de timer i almenklassen som de profiterer af og måske langsomt indsluses.
– Nestklasser – mindre klasser hvor man arbejder med meget stramme strukturer, mindfullness, yoga etc, noget som både børn med særlige behov og børn i den almene folkeskole kan gavne af
– Familieskole, for de børn og familier som har brug for en særlig familieorienteret indsats
– Herudover skal vi have særligt fokus på enkeltintegration, altså tildeling af støttetimer til enkelte elever, således at de med denne støtte kan trives i en almen klasse.
Høringssvarene
Mange har i deres høringssvar og i pressen påpeget, at den centrale pulje til inklusion ikke er stor nok – det er vi sådan set også enige i, men vi har lyttet til skolerne undervejs i processen og valgt at flytte flere midler ned i basisbudgettet for den enkelte skole fra den centrale inklusionspulje. Så pengene er på skolerne. I takt med at vi lykkes med at få flere børn ind i almenområdet, vil der være mulighed for at prioritere flere midler til inklusion.
Den samlede indsats skal også ses sammen med, at der med helhedsplanen for kvalitet i dagtilbud og skole fra 2018 er blevet tilført både dagtilbud og skoler nye økonomiske midler til at skabe de gode tilbud. Der er alene i indskolingen blevet tilført ca. 6 mio. kr. til, at der er ressourcer til at ansætte både lærere og pædagoger i klasserne. Det er der ikke mange kommuner, der har gennemført.
Vi håber at ovenstående giver svar på nogle af de spørgsmål, som er blevet rejst af høringsparter, og vi håber også, at de giver svar på nogle af de spørgsmål og mulige bekymringer, der kan være opstået ude hos forældre til kommunens folkeskoleelever ved weekendens pressedækning.
Vi tror på planen og på at vi alle vil en folkets skole hvor høj kvalitet, fællesskab og mangfoldighed er i højsæde. Vi er glade for, at vi skaber rammerne for, at alle vores folkeskoler kan lykkes med kvalitet samt at vi på ordentlig vis tager opgaven og ansvaret på os med at skabe den gode inklusion og de gode specialtilbud, som også fremover vil blive prioriteret i Sønderborg Kommune.
Og jo vi lytter i den grad til skolebestyrelser, skoleledelser og faglige organisationer – både i processen og fra høringssvarene. Det har vi gjort i disse to sager og de gjorde vi også vedr. modtageklasser, hvor vi fjernede effektiviseringen på de 600.000 kr. efter en dialog med Sønderborg Lærerkreds m.fl.
Vi vil følge implementeringen af den nye tildelingsmodel tæt, og løbende justere såfremt der opstår behov. Tildelingsmodellen bliver evalueret i ultimo 2021.
