Landmand svinede vejen til med jord og gylle

3. april 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der ligger jord og fæces på vejen – bag det sofistikerede ordvalg i politirapporten ligger en alvorlig hændelse.

En landmand der i aftes har arbejdet på sine marker syd for Egen på Als, har nemlig tilsyneladende glemt sin pligt til at rydde op efter sig. Han har efterladt en vejbane smurt godt og grundigt ind i jord og gylle.unnamed-3-173x118

Artiklen fortsætter under annoncen

Den berørte strækning er lige før Egen på Nordborgvej og på Sebbelundvej.

– Han har ikke skiltet med det og heller ikke ryddet op efter sig, siger vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands politi.

– Beviserne ligger jo lige dér på vejen, så den er ikke sådan lige at forklare sig uden om. Når man er færdig med at arbejde på sin mark skal man rydde berørte vejstrækninger efter sig. Bliver man ikke færdig med arbejdet skal der skiltes, så bilister er advaret om det fedtede føre. Ingen af delene har landmanden gjort her, siger Jan Stokholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at landmanden formentlig kan se frem til en bøde, når han bliver fundet. Indtil da sættes brandvæsnet til at rense vejen.