Landsforening forsøger at lukke Ligeværd Sønderborg

21. november 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Ligeværd Sønderborgs medlemmer har fået brev om at lokalforeningen er lukket, men formanden slår fast, at det er den på ingen måde.

Ligeværd Sønderborg trak sig i sommer ud af Landsforeningen Ligeværd og den skilsmisse giver en hel del bøvl for den lokale bestyrelse.

“Landsforeningen har skrevet til vores medlemmer, at vi er lukket og at medlemmerne er en del af landsforeningen og Ligeværd Sønderjylland”, siger den lokale formand for Ligeværd Sønderborg, Jørn Thrane. Han fortæller videre, at landsforeningen også vil have Ligeværd Sønderborgs penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den eneste gavn vi havde af Landsforeningen Ligeværd var, at de opkrævede kontingent for os og det tog de sig godt betalt for”, siger Jørn Thrane til SønderborgNYT. Som han og bestyrelsen ser det, så har Ligeværd Sønderborg godt 6000 kroner tilgode hos landsforeningen, der ikke har overført de opkrævede kontingentkroner.

Landsforeningen har tidligere godkendt Ligeværd i Sønderborgs vedtægter, hvor der står, at foreningen i tilfælde af lukning overdrager sine penge til Klub 54 i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opfinder løbende sine egne regler

“Landsforeningen laver altid sine regler, så de passer til situationen. Vi så det, da Jørn Lehmann blev genvalgt som formand for foreningsfællesskabet i Ligeværd og nu ser vi det så igen”, siger Jørn Thrane.

Efter sit genvalg sagde Jørn Lehmann til SønderborgNYT:

“Når man melder sig ind i Ligeværd, så er man medlem hos Landsforeningen og skal så tilknytte sig en lokalafdeling, som man selv vælger”.

Ifølge Jørn Thrane var det nyt for ham og andre medlemmer hos Ligeværd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man melder sig ind i en lokalforening og bliver dermed også medlem i Landsforeningen. Ligesom det er i fodbold, hvor klubberne rundt omkring i landet er en del af DBU. Men vi indstillede ikke Jørn Lehmann til genvalg i Landsforeningen og så bøjede de reglerne”, siger Jørn Thrane.

Han tilføjer, at Jørn Lehmann efter ekskusionen fra Ligeværd i Sønderborg angiveligt ikke er tilknyttet nogen lokalforening.

Han har skriftligt bedt Landsforeningen Ligeværd om at overføre de opkrævede kontingentpenge til Sønderborgs konto og desuden vil han have, at Landsforeningen sender et brev mere til Sønderborg-medlemmerne, hvor de fortæller, at Sønderborg Ligeværd ikke er lukket.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

10. oktober 2024 Erhverv, Sønderborg

Ny ledelse bringer frisk energi til brætspilscafé

10. oktober 2024 Erhverv

Sønderborgs lokale brætspilscafé, Æ Bræt, har, i starten af 2024, fået ny ledelse og den bygger videre på brætspilscafeens fundament med nye aktiviteter, workshops og samarbejder med lokale aktører. Den nye ledelse består af Sofie Cripps Schnoor, Sam Willetts og Claus Jacobsen. Claus Jacobsen var med til at åbne cafeen i 2021 og fortæller SønderborgNYT […]

Læs mere...