Lazy Dog siger tak til brandmændene – de er inviteret på burgere

7. februar 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag frem til klokken 17 er der gratis burgere til Sønderborgs frivillige brandmænd – og det er Lazy Dog, der laver dem som tak for indsatsen ved Lazy Dog-branden i mandags.

Burgerne serveres foran Keller og Co. i Perlegade.

Tirsdag citerede dagbladet BT Lazy Dog-ejer Simon Stefanski for st sige:

“Brandmændene handlede som amatører ved at hælde vand på den brændende olie”.

Han sagde videre:

“Brandfolkene lyttede ikke til os. I stedet hældte de vand direkte på den brændende olie. Det forårsagede en eksplosion og hele stedet begyndte at brænde”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beredskabschefen sagde onsdag til SønderborgNYT, at da brandmændene kom ind i Lazy Dog, så handlede det ikke blot om flammer i en friture, men om ild i nogle brandgasser, der hang under loftet.

Efter at ha’ læst SønderborgNYTs artikel med BT-citater samt beredskabschefens forklaring, skrev Simon Stefanskis bror, Kacper Stefanski til SønderborgNYT, at BT har misforstået ham.

“Det er ikke i orden, når SønderborgNYT bruger citater, der bygger på en anden avis’ misforståelser. Det er vigtigt for os, at der ikke er nogen, der tror, vi kalder Sønderborgs brandmænd for amatører. De gjorde deres arbejde godt”, skriver Kacper Stefanski.

Artiklen fortsætter under annoncen

Havde alligevel kritiseret

Til jv.dk udtalte Kacper Stefanski senere:

“Vi har været i vores følelsers vold siden branden og så får man sagt nogle ting, som man ikke mener. Da Simon Stefanski blev interviewet, og fik sagt, at brandmændene havde lavet fejl, stod han og kiggede på, at alle vores ting brændte og så fik han sagt noget, han ikke mente”.

Simon og Kacper Stefanski er ejere af den nu nedbrændteLazy Dog.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...