Ledige har sørget for rene badestrande til os alle

14. august 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Hen over sommeren har 32 ledige job- og uddannelsesparate sørget for rene strande og stier til sommerferiefolket .renstrand

Sønderborg Kommune har været badet i sol de seneste mange uger, og det har trukket masser af både turister og lokale til områdets strande og ud i naturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor må timingen også siges at have været noget nær optimal, da formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen, i begyndelsen af juni satte gang i et stort strandrensningsprojekt på kommunens strande. Udover rene strande skulle projektet også sikre, at kommunen kunne tilbyde en meningsfyldt nytteindsats til ledige job- og uddannelsesparate – og dermed få flere formål til at gå op i en højere enhed til gavn og glæde for rigtig mange.

Små to måneder og en dejlig, solrig sommerferie senere har alle de 29 strande, der var omfattet af projektet, fået en omgang – nogle endda flere gange hvis der har været behov for det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig er der blevet fjernet affald på kommunens naturstier, hvor der i øjeblikket også bliver renset bænke og rengjort skilte.

– Jeg synes faktisk, at vi er lykkedes rigtig godt med strandrensningsprojektet. Det har været til glæde for rigtig mange turister og lokale i det, der nok må betegnes som en fænomenal badesæson, og samtidig viser det, at vi kan få flere af vores politiske strategier til at gå op i en højere enhed, når vi arbejder på tværs. På denne måde understøtter vores beskæftigelsespolitik kommunens turismestrategi, og jeg er helt sikker på, at der kan findes flere områder, hvor tingene kan understøtte hinanden, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

15. november 2024 Erhverv, Sønderborg

Her er programmet for Årets Business Event – en festaften for det lokale erhvervsliv

15. november 2024 Erhverv

Så er programmet klar for årets Business Event, som i år holdes torsdag den 5. december og det er som sædvanlig Sønderborg Vækstråd der igen inviterer til fejring af lokale virksomheder og iværksættere. Årets Business Event finder sted på Business College Syd. Deltagerne kan i år se frem til at høre fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, […]

Læs mere...