Ledighedstallene er bedre end før Coronaen

18. maj 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

I tiden fra den 4.  januar i år og frem til den 17. maj er antallet af ledige dagpengemodtagere faldet med 455 personer. Fra 1557 til 1102 og dermed er Sønderborg nu et godt stykke under det ledighedstal, der var før corona-pandamien lukkede Danmark ned i marts sidste år.

For samme periode er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 61. Der er således 516 flere i beskæftigelse end ved årsskiftet. Det er et tegn på, at erhvervslivet er godt i gang igen og det glæder formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den helt anderledes og nye arbejdsmetode, som Jobcenter nu anvender til at hjælpe ledige i arbejde eller uddannelse er også en del af forklaringen. Hurtigheden og de ugentlige møder i job- og uddannelsesklubber har vist sig at være en succes. Og det er en arbejdsmetode, som vi nu planlægger også skal gavne kontanthjælpsmodtagere”, siger Jan Prokopek Jensen i en pressemeddelelse.

Virksomhederne – store som små – er også blevet meget bedre til at kontakte Jobcentret, når de mangler medarbejdere. Når virksomhederne kontakter jobcentret går det meget hurtigt med at levere egnede kandidater til den pågældende virksomhed. Derfor henvender flere og flere virksomheder sig når de skal rekruttere nye medarbejdere. Det er hurtigere og mere effektivt end de gamle metoder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg kan ikke lade være med at være stolt over den ildhu vore medarbejdere i Jobcentret udviser i forbindelse med de nye arbejdsmetoder. Det er flot, og det kommer både vore virksomheder og de ledige til gavn”, siger Jan Prokopek Jensen.

 

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...