Ligeværd: Der er solstrålehistorier – men de står desværre ikke alene

8. maj 2022 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Nu er det jo et par år siden Ligeværd Sønderborgs medlemmer har hørt fra formanden, men det betyder ikke at han er trådt lidt tilbage. Forklaringen er ganske enkelt Corona, skriver Ligeværd Sønderborg i en pressemeddelelse.

Hvad er der så sket i de år, hvor Corona har været overskriften for de fleste af os?

Ligeværd Sønderborgs formand fortalte lørdag på generalforsamlingen, at foreningen har noteret sig, at der er solstrålehistorier i Sønderborg Kommune.

”Skoleklassen 10+ er simpelthen en solstrålehistorie! 10+ er et 11. skoleår for unge, som er visiteret til STU, altså til ingenting. Men flere end 60 procent af de årgange der har afsluttet sidste skoleår, har bestået en afgangseksamen og kan dermed komme videre i en ungdomsuddannelse og få et normalt liv. En solstråle mere er, at vores klub for unge med særligbehov også kører rigtig godt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men er sagsbehandlingen gennem de seneste år blevet bedre i de to forvaltninger, Børne- og Uddannelse samt Social, Senior og Handicap?

”Vores borgmester og Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, Jesper Smaling, klapper hinanden på ryggen og mener ja, fordi der ‘kun’ har været 15 klagesager, og hvor otte blev sendt tilbage til kommunen. Og jo, jeg ved at kommunen kun blev nødt til at ændre en enkelt afgørelse efter at have genbehandlet de hjemsendte sager. Men der er familier, som har måttet vente i op til ni måneder, fordi borgmesteren og udvalgsformanden ikke får ryddet op i Børne- og Uddannelsesforvaltningen”, sagde formand Jørn Thrane i sin beretning på lørdagens generalforsamling.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De hjemsendte sager, hvor afgørelserne ikke blev ændret, de manglede oplysninger, og det gjorde, der var tvivl om rigtigheden i afgørelsen. Altså det, som vi kalder sjusk og byrådsmedlemmerne Asger Romme Andersen og Ingrid Johansen har ret, når de siger, at det er mennesker af kød og blod, der står bag de klager – og ingen klager bare for sjov”.

Jørn Thrane forklarer, hvordan en klage typisk håndteres:

”Først klager man til kommunen og så skal den medarbejder, som har lavet afgørelsen, se på sagen en gang til. Jeg har ikke oplevet, at medarbejderen ser sine fejl, selvom der bruges et par uger på at kigge efter dem. Når forvaltningen melder tilbage, der ikke er fejl, så klager man en gang til og inden for fire uger sender kommunen det, som de mener er relevant, til Klagenævnet”, siger han og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvis man ikke selv kontrollerer, hvad det er, som kommunen sender til Klagenævnet, er sagen på forhånd tabt – og når man har kontrolleret, at oplysningerne, som Klagenævnet skal vurdere sagen ud fra, er fyldestgørende, så går der minimum fire måneder og normalt seks til ni måneder før man får et svar. Dog får kommunen Klagenævnets afgørelse minimum 14 dage før klageren”, siger foreningsformanden.

Det er ikke alene klagesager, som er en udfordring for enkelte borgere og for Ligeværd Sønderborg, som støtter børn med særlige behov og også deres familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

”En del mennesker bliver truet af den samme højtstående medarbejder i Børne- og Uddannelsesforvaltningen, så de mister modet til at klage over en afgørelse. Det er klaget til borgmesteren over en navngivet højtstående medarbejders opførsel og borgmesteren sendte klagen videre til den medarbejder, som klagen handlede om og så kunne vedkommende selv svare på, om han/hun udøver magtmisbrug eller ej. Jeg behøver næppe fortælle, hvad den højtstående medarbejder svarede”, siger Jørn Thrane.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er gennem de seneste år sendt færre sager til Klagenævnet.

“Hvis det skyldes, at afgørelserne modtages med tilfredshed af borgerne, så kan vi sige, at det var godt, det blev bedre – og så tilføje, at de ville være bedre, hvis det blev godt”, siger Ligeværd-formanden.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...