Linda Lassen fortæller hvordan det er at være pårørende til en psykisk syg

13. januar 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 24 januar klokken 19 kan man møde forfatter Linda Lassen fra Gråsten i Frivillighedens Hus, hvor hun fortæller om romanen “Rundt om Rune”, skriver Bedre Psykiatri. Linda Lassen er mor til en psykisk syg søn og uddannet psykolog.

Det er ‘Bedre Psykiatri’ i Sønderborg, der er arrangør og man skal tilmelde sig det gratis foredrag på mail [email protected]

Bogen handler om Anna, der er mor til en psykisk syg – voksen – søn og hendes  ambivalente følelser og tanker kredser om, hvor meget hun skal blive ved med at stille op for at hjælpe Rune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere kærester og venner har i tidens løb forladt hende, fordi de syntes Rune fyldte for meget.

Søsteren Rina føler sig også klemt, mens Rune, der for tiden er hjemløs, egentlig vil alt det bedste, men ikke magter det.

Når han endelig beder “systemet” om hjælp får han at vide at ikke er syg nok til at blive indlagt, og så har han kun sin mor at ty til.

Anna er  journalist og har et skarpt blik for samfundets absurde sider, så romanen er ikke kun trist, men også båret af – sommetider sort – humor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er den eneste roman, skrevet af en dansk forfatter, om at være pårørende.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...