Line Kruse og hendes syvmandsorkester åbner Vinterjazz

22. januar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Varme rytmiske toner med kraftige strøg af jazz, latin, salsa og tango kommer til at vibrere gennem Sønderborghus, når den unge violinist Line Kruse og hendes septet indleder årets Vinterjazz i Sønderborg Jazzclub. Det bliver den første af i alt tre koncerter under Vinterjazz og det er i Sønderborghus søndag den 3. februar.

Line Kruse er uddannet klassisk violinist, men fik smag for jazzen. Hun lagde Danmark bag sig og satte for omkring 15 år siden kursen mod Paris. Her blev hun hurtigt en del af byens internationale og især latinske musikmiljø. Hun har lige siden haft Paris som sin base, men har optrådt på scener over hele verden. Hun har således turneret og markeret sig i den banebrydende og meget populære tangogruppe Gotan Project, skriver Sønderborg Jazzclub til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er hun så tilbage i sit hjemland på en turné. Under turneen, der begyndte i efteråret 2018, bliver hun akkompagneret af en række af landets bedste musikere, hvoraf flere er gode, gamle kendinge i jazzklubben.

Hendes septet består foruden hende selv på violin af Peter Rosendal på piano, Steen Hansen, trombone, Hans Ulrik på sax, Gerard Presencer, trompet, Thomas Ovesen, bas, og Jonas Johansen på trommer.

Koncerten er som altid en matinékoncert med start klokken 15.

Entreen er 120 kroner i forsalg og 140 kroner ved indgangen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jazzklubbens medlemmer kommer ind for 80 kroner og studerende for 50 kroner.

Køb DIN BILLET her

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...