Lions Club hjælper lokale ildsjæle med at hjælpe i Afrika

29. februar 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden overrakte Lions Club i Sønderborg en donation på 10.000 kroner til den lokale støtteforening, DBL-KONSOO, der hjælper i Burkina Faso.

“Vi plejer at støtte danske projekter, men her gik vi ind og hjalp nogle lokale ildsjæle, der med Aase Bonde ved roret, sikrer at børn i Burkina Faso kan komme i skole”, siger Frode Sørensen fra Lions Club Sønderborg.

DBL-KONSOO

Siden studietiden på Den Sønderjyske Sygeplejeskole Sønderborg i 1963, har Aase Bonde, som bor i Augustenborg, haft en meget stærk drøm om at hjælpe i Afrika – og det er jo aldrig for sent.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2010 fik hun for første gang mulighed for at komme til Burkina Faso i Afrika. Året efter besluttede hun at gøre sin drøm til virkelighed. Hendes hjælp skulle gå til at bygge en helt ny skole.

Da det er svært at finde sponsorater til mursten, besluttede Aase Bonde i efteråret 2011 – for egne penge og i samarbejde med sin samarbejdspartner i Burkina Faso, at bygge en ny treklasses Primærgrundskole i den lille bush- landsby Tourouba. Til formålet købte hun en lille Nissan Almera, fordi landsbyen ligger 140 km fra Tougan, hvor hun har lejet et hus til ca 425 kroner om mården.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen DBL-KOONSO har senere overtaget lejemålet.

Lige inden afrejsen i november 2011 stiftede Aase Bonde den danske støtteforening, DBL-KOONSO (Danish-Burkinabe-Link), som sponsorerede skoleinventaret til den nye skole.

Den første sten blev lagt den 5. januar 2012 og mindre end 3 måneder efter stod skolen færdig. Det er helt usædvanligt i Burkina Faso. Indvielsen blev holdt den 12. maj med gæster fra Den Danske Ambassade og Undervisningsministeriet i Ouagadougou.

I februar 2013 total renoverede DBL-KOONSO – med hjælp fra danske sponsorer – den gamle treklasses Primærgrundskole, så den fremstår som en tro kopi af den nye skole.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...