Brugere fra flere af de sociale bo- og væresteder var tirsdag samlet på Skrænten, så der kunne blive øvet på en masse Grand Prix
Tine og Henrik er bare vilde med sang. Henrik kan li’ det hele, mens Tine mest er til Poul Krebs.
sange, inden der for alvor skal optrædes i slutningen af måneden ved et lukket arrangement. Det er nemlig den dag, der er finale og alle sammen skal synge det allerbedste de kan.
– Jeg synes, det er sjovt med de her sangaftener, fordi jeg synes, det er alletiders at synge, siger Henrik. Han suppleres af Tine, der bare er fuldstændig vild med at synge Poul Krebs’ sange.
Alle sangere optrådte solo, mens Torben spillede musikken og hjalp til, når der smuttede en linie eller to. Ikke mange af os såkaldt normale, ville have modet til at gøre dem kunsten efter. Livsmod og gå-på-mod baner vejen for hver
Det cykler bare derud a’
eneste af brugerne af institutionerne. Måske har de nogle kort på hånden, der gør, at alting er virkeligt svært. Men pyt med, det er svært. De gør det bare alligevel.
Hver eneste gang en sanger var kommet gennem sin sang, blev der klappet lystigt – og der blev drysset et væld af rosende ord afsted. Måske kan vi andre skringrende normale lære lidt af det. Blive bedre til at rose og bakke op omkring hinanden.
– Jeg har sunget og danset, siden jeg var lille, siger Dan. For ham er musik enkelt. han er vild med det hele.
Dan passer godt på sin kære Birgit.
– Jeg synes, at Grand Prix-musik er rigtig god musik, siger Birgit og husker det væsentlige budskab.
– Jeg er ret god til at synge de sange.
Nu er sangene finpudsede og så skal deltagerne bare lige holde dem ved lige foran spejlet – og så bliver alle sammen klar til at feste med hinanden i slutningen af marts, hvor de samles til en glad aften med masser af musik.
Klik på knappen og se de mange billeder fra finpudsningen af sangene:
