LO: Sønderborgs Jobcenter er landets 8. bedste

22. maj 2018 Erhverv

Hvert år laver LO et jobcenterindeks, der sammenligner og måler jobcentrenes indsats over for forsikrede ledige i hele landet. I det senest udsendte indeks, der gælder for perioden fjerde kvartal af 2017, ligger Jobcenter Sønderborg på en delt 8. plads.

”I Sønderborg Kommune bestræber vi os på at uddanne vores ledige borgere. De opkvalificerer sig bl.a. gennem efteruddannelse, praktik, løntilskud eller kurser, der på sigt kan bane vejen til et job”, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det enkelte jobcenters samlede indsats bliver målt på fem indsatsområder.

De fem områder er:

  • brugen af opkvalificering/uddannelse i aktiveringsperioden
  • længden af sygedagpengeperioder
  • merledighed blandt indvandrere
  • aktiveringsomfanget generelt og
  • længden af ledighedsperioder.

 

Jobcenter Sønderborg sikrer sig sin fortsatte top 10-placering takket være gode resultater ved at ligge over landsgennemsnittet på de fleste parametre. Sønderborg klarer sig særligt godt hvad angår uddannelsesandelen, der ligger på 29,5 pct. og dermed 5,7 pct. point højere end i resten af landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. juni 2023 Kultur, Sønderborg

Skarp og underholdende sommerrevy

4. juni 2023 Kultur

Dette års udgave af Sønderborg Sommer Revy Show kommer flot omkring i adskillige aktuelle numre – og flere af dem er lokale. Der er lidt om ringridning, Als-Fynbroen, borgmesteren, vindmøller og så alt det andet fra nær og fjern, som de fleste af os også har en mening om. Hvis du kan li’ at blive […]

Læs mere...