Lørdag åbnes portene til FFKKs kunstudstilling i Den Røde Lade

16. maj 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For tredje gang åbner Den røde Lade på Gråsten Landbrugsskole sine porte for kunsten.

I 2016 startede traditionen med en velbesøgt og spændende udstilling, det gentog sig sidste år og i år fortsætter det så heldigvis. Udstillerne er udelukkende medlemmer af FFKK, Flensborg Fjord Kunst & Kultur Forening, der har medlemmer på begge sider af grænsen. Rummet i sig selv er et kunstværk, imponerende og rustikt. Laden stammer oprindelig fra 1799 og er ombygget undervejs, står nu med imponerende dimensioner og et kæmpe spænd i loftet. 49 kunstnere fra Danmark og Tyskland udstiller værker i forskellige genrer, bl.a. maleri, skulptur, objekt, fotografi, keramik, installation. Listen over de deltagende kunstnere kan ses på www.ffkk.org og www.kulturlandsbyen6300.dk samt på Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen laves i samarbejde med foreningen Kulturlandsbyen6300 og er sponsoreret af Sønderborg Kommune, Fabrikant Mads Clausens Fond og Gråsten Landbrugsskole.

Den kan ses fra d. 19. maj, kl. 15.00 til d. 5. juni, kl. 17.00, fredag og lørdag kl. 13 – 17, søn- og helligdage kl. 11 – 17.

Der er gratis adgang og mulighed for at møde forskellige kunstnere, skriver FFKK i en pressemeddelelse.

Fernisering er lørdag, 19.05. kl. 15, hvor formanden for FFKK, Inge Olsen og forstander for Gråsten Landbrugsskole Bjarne Ebbesen byder velkommen. Derefter holder Stephan Kleinschmidt, viceborgmester og formand for Udvalget for Kultur-, Idræt-, Handel- og Turisme åbningstalen. Musik ved ”Leander & Lennart – handmade beats”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkomne.

 

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...