Lørdag er der fem timers gratis koncert på Musikskolen

Musikskolens MGK-hold. Pressefoto
Musikskolens MGK-hold. Pressefoto
3. marts 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Eleverne fra Musikskolens MGK-Syd har på eget initiativ arrangeret en én-dags festival, hvor der bliver spillet musik non-stop i fem timer. Festivalen finder sted på Sønderborg Musikskole i morgen, lørdag, fra kl. 15.00-20.00. Det skriver Musikskolen i en pressemddelelse.

Det er de unge selv på MGK-Syd Sønderborg der leverer musikken, og programmet byder på både rytmisk og klassisk musik. De unge musikere på MGK-Syd Sønderborg spiller sammen i forskellige konstellationer, hvor de arbejder både med covernumre og egne kompositioner. Det er resultatet af de mange forskellige orkesterkonstellationer der kan opleves på MGK non-stop musikfestivalen lørdag de 4. marts.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er optaget 18 elever på MGK og de kommer fra  det meste af Sydjylland, og har alle bestået optagelsesprøven til MGK-kurset.

MGK henvender sig til unge mellem 16 og 25 år, som ønsker at dygtiggøre sig indenfor musik, med henblik på enten at uddanne sig indenfor musik, eller blive en dygtig amatørmusiker, som kan virke som inspirator for amatørmusikken der hvor man bor.

Der er gratis adgang til non-stop musikfestival og der kan købes mad og drikke.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...