Logebroder Walter Brüning fejret for 14.617 dage i Odd Fellow

17. april 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften fik Storrepræsentant Walter Brüning fra loge 48 Hertha Odd Fellow Ordenens hæderstegn for 40 års medlemskab.

Det foregik under højtidelige og festlige former i Odd Fellowlogernes bygning i Slotsgade i Sønderborg med deltagelse at logens embedsmænd og brødre iklædt festdragt samt repræsentanter fra Distrikt 7 og Lejr Danevirke, skriver Odd Fellow i en pressemeddelelse.

Logens ceremonimester førte jubilaren og dennes hustru: Søster Heidi Brüning fra loge 84 Svanen, ind i logesalen. Broder Overmester Willy Budde holdt tale for jubilaren broder Walter, hvor man fremhævede broderens aldrig svigtende interesse, støtte og villighed til at påtage sig nye opgaver og sluttede med at fæstne 40 års hæderstegnet på jubilarens bryst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broder distriktsdeputeret storsire Rubin Dyreborg Nielsen, hovedpatriark Finn Rosenberg fra lejren holdt tale for broder Walter, der i sin 40-årige medlemsperiode har fungeret som embedsmand i logen, hvor han har varetaget mange forskellige poster: Skatmester, sekretær, undermester, overmester, fungerende eksmester, storrepræsentant.

Sideløbende med disse har han været formand/medlem i mange af logens forskellige udvalg.

Efter den officielle del fortsatte festlighederne i logens selskabslokaler – med spisning og taler til jubilaren.

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...