Lokalhistorisk Arkiv efterlyser frivillige der kan hjælpe med at digitalisere

20. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lokalhistorisk arkiv har modtaget en del af en donation, som Velux Fonden donerer som støtte til ældres aktiviteter i lokalhistoriske arkiver.

Formålet er at indsamle, registrere, bevare og formidle dansk lokalhistorie og gøre den tilgængelig og interessant for unge og ældre i lokalsamfundet, skriver Lokalhistorisk Arkiv.

Donationen til arkivet er givet til indkøb af it-udstyr til digitalisering af arkivets arkivalier og derfor søges der frivillige, som kan hjælpe med at udføre arbejdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over donationen til indkøb af EDB udstyr har Arbejdernes Landsbank støttet arkivet ved at donorer møbler som banken fik i overskud ved flytningen fra Jernbanegade til Møllebakken og ved lukning af filialen i Havnbjerg.

Arbejdet der venter

Arkivet har i flere år arbejdet på at digitalisere beholdningen af fotos, film og lydoptagelser.

Nu er tiden og muligheden kommet for at få scannet den meget store mængde at papirarkivalier, som arkivet ligger inde med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter vil de kunne gøres tilgængelige for alle på Arkiv.dk.

Arbejdet i arkivet udføres i dag af 14 frivillige som mødes to gange om ugen for at arbejde med at indsamle, registrere og formidle arkivalierne.

Efter donationerne er der skabt mulighed for, at der kan være flere hænder til at deltage i arbejdet.

Er du interesseret i at arbejde med lokalhistorien så mød op på Asylvej 1 i Sønderborg og få en snak for at se, om det kunne være noget for dig.

Åbningstiden er mandag fra 9 til 12 og onsdag fra 14 til 17.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...