Louis Nielsen: Gratis briller til alle der fylder 40 år den 9. november

1. november 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

 Det er 40 år siden, at Louis Nielsen åbnede sin første butik i Danmark, det skete i Aalborg.

Louis Nielsen-butikken i Sønderborg åbnede, som Danmarks anden Louis Nielsen, i 1997 og har altså været i byen i 21 år.

Nu fejrer chefoptiker Sebastian Parada og kollegerne de 40 år ved at tilbyde gratis synstest og gratis briller til alle, der bliver 40 år på Louis Nielsens fødselsdag den 9 november.

“Fylder du selv 40 år den 9. november, så kig ned og få en gratis synstest og et par gratis briller. Der er frit valg på alle hylder og ingen begrænsninger. Hvis du ikke selv fylder år den dag, så sig det endelige videre”, fortæller Mads Nygaard, der er administrerende direktør for Louis Nielsen og Louis Nielsens første optikerelev nogensinde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sebastian Parada anbefaler, at 40-års fødselarerne booker tid i forvejen til synstest i butikken den 9. november. Det sker ved at komme ned i butikken, ved at booke tid online eller ved at ringe til butikken.

– For at være sikker på at få en tid, anbefaler vi at bestille tid i forvejen, og så håber vi, at der kommer flere fødselarer forbi på dagen, hvor de fylder rundt, siger Sebastian Parada i en pressemeddelelse.

Louis Nielsen i Sønderborg håber at kunne være med til at fejre byens 40-års jubilarer den 9. november i butikken og gør opmærksom på, at fødselaren skal huske at medbringe dokumentation for sin fødselsdag den 9. november.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan booke tid HER