Lyrikeren Hans Krarup fortæller om lyrikeren Michael Strunge

Pressefoto

Pressefoto

25. november 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Michael Strunge er en af de største digtere fra 1980ernes litterære scene. Strunge udgav sin første digtsamling ’Livets hastighed’ som 19-årig i 1978, og i løbet af sine kun 27 år nåede han at udgive 11 digtsamlinger, inden han døde i 1986.

Ham kan du høre mere om i MultiKulturhuset torsdag den 2. december, når der er fordrag om digteren og også lyrikværksted.

Til arrangementet fortæller forfatter og underviser Hans Karup om sin fascination af Michael Strunges univers.

”Michael Strunge var den første digter, som jeg læste frivilligt. Jeg blev straks, som mange andre før og efter mig, optaget både af hans tekster og hans person. Michael Strunge har, som ingen anden digter, formået at bevare en relevans og interesse også hos unge mennesker i dag”, fortæller Hans Karup i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv har Hans Karup udgivet seks digtsamlinger og en lærebog om at bruge digtskrivning i undervisningen. Han er uddannet folkeskolelærer og underviser i dansk og er desuden med i Forfattergruppen Alssund. Hans Karup underviser desuden på bibliotekets Forfatterakademi, hvor han oplever, at de unge forfatterspirer stadig i dag læser Strunge.

Efter foredraget er det muligt at deltage i et lyrikværksted, hvor deltagerne laver poetiske skriveøvelser med inspiration fra Strunges univers.

Artiklen fortsætter under annoncen

På værkstedet skal der skrives tekster, der emmer af ’80er-sort-romantik med ord som krystalnatten, engle og neon. Med Hans Karups ord:

“Vi skal skrive tekster, der foregår i byen i neonnatten, hvor drømmene kan folde sig ud”.

Værkstedet er både for dem, der har skuffen fuld af digte og for dem, som ingen erfaring har, men som har lyst til en ny udfordring. Det kræver ingen erfaring med skrivning for at deltage i værkstedet.

Publikum kan selv vælge, om de vil deltage i både foredraget og skriveværkstedet eller kun den ene aktivitet og man tilmelder sig via bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...