Lys i kasernens vinduer den 4. maj

28. april 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag den 4. maj tændes lys i vinduerne på Sønderborg Kaserne om aftenen for at mindes den aften frihedsbudskabet kunne høres i BBCs udsendelse til Danmark for 75 år siden – fredag 4. maj 1945. En melding der oplyste, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark havde overgivet sig. Fem års besættelse var til ende.

Lysene tændes klokken 21 og slukkes igen 22:30. I samme tidsrum vil flaget være hejst i kasernens flagtårn – og være belyst af projektørlys, skriver Kontaktudvalget for Militære traditioner i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil være levende lys i vinduerne i de to store kasernebygninger, Regiments Kasernen og Skolekasernen. De mange stearinlys tændes af Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborgområdet, Hærhjemmeværnet og Det Sønderjyske Sangcenter samt firmaet IP-Nordic.

Når lysene tændes vil 544 levende lys kunne ses i vinduerne ud mod Alssund, 246 lys i den nordlige bygning og 298 i den sydlige bygning.

Der vil ligeledes være lys i en del af de vinduer, der vender op mod Sønderborg Sygehus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det Sønderjyske Sangcenter er med i det landsdækkende projekt ALSANG, som den 4. maj markerer fejringen af befrielsen rundt omkring i landet. ALSANG har delt stearinlys ud til de mange partnere og der vil være ALSANG-lyspunkter forskellige steder i landet – i Sønderborg på kasernen.

Sønderjysk Pigekor medvirker i optagelserne på Kasernen.

Optagelserne danner grundlag for korte udsendelser om fejringen af befrielsen, som releases på blandt andet ALSANs Facebookside medio juni.

Tradition på kasernen

Artiklen fortsætter under annoncen

Lystændingen på kasernen er en gammel tradition fra den tid hvor kasernen husede sergentskolen. En tradition der har været gennemført hver femte år, tændt af sergentelever og kasernens faste personel, og for fem år siden af asylansøgerne, der dengang var kasernens beboere.

Traditionen videreføres nu af Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborgområdet – og i år er det i samarbejde med Sønderborg Kommune, Det Sønderjyske Sangcenter og ipnordic.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...