Mandag er ‘Dahl på Hack’ igen på Hotel Alsik

Søren Dahl og Jim Lyngvild. Foto: Café Hack
Søren Dahl og Jim Lyngvild. Foto: Café Hack
17. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På mandag besøger ‘Dahl på Hack’ igen Hotel Alsik og denne gang får værten, Søren Dahl, besøg af livsstilsekspert Christine Feldthaus, som er vokset op i Sønderborg. Den anden gæst er Jim Lyngvild, som bor i sin selvbyggede vikingeborg i Korinth på Sydfyn. Han er kendt som realitystjerne, designer, forfatter, modekommentator og han er manden bag Frejdahl øl og hudplejeprodukterne Raunsborg.

“Jeg er meget nysgerrig og vil være meget spørgende, når mine gæster sætter sig og undervejs vil jeg krydre tingene med underholdende anekdoter”, siger Søren Dahl til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan opleve optagelsen af programmet og nyde den gode og hyggelige stemning, som Søren Dahl forstår at skabe. Det er bestemt ikke første gang, Søren Dahl laver et program, hvor han har samtaler med spændende gæster foran et publikum.

“Alle dem, der køber en billet til arrangementet bliver en del af en meget unik optagelse. Det er nemlig nummer 1126 i rækken”, siger Søren Dahl – og lover, at det er den absolut eneste optagelse, som får det nummer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så kan jeg afsløre, at ‘Dahl på Hack’ besøger Hotel Alsik igen i oktober og i november. I mellemtiden skal der laves optagelser i København, så de ikke føler sig så meget i udkanten derovre”.

Arrangementet begynder med en platte samt et glas vin, der indtages i salen, inden Søren Dahl byder sine gæster velkommen.

Du kan købe din billet på Hotel Alsiks hjemmeside .

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...