Marianne Betzer: Retshjælpen i det sønderjyske fungerer glimrende

18. januar 2017 Erhverv
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 94)

 

Berlingske, der har redaktion i København, skrev forleden, at Retshjælpen, hvor advokater i rollen som frivillige tilbyder gratis retshjælp til borgere, der har brug for råd og vejledning, kun virker i landets større byer.

“Men Berlingske har glemt at ringe til Sønderjyllands Retshjælp, hvor vi kunne have fortalt dem, at her går det virkeligt godt”, siger advokat og leder af Sønderjyllands Retshjælp Marianne Betzer. Hun fortæller, at den lokale retshjælp dækker byerne Sønderborg, Haderslev og Aabenraa.

Artiklen fortsætter under annoncen

1000 søgte råd og vejledning

Marianne Betzer er klar til at hjælpe med paragrafferne.

“Alene i Sønderborg har omkring 1000 mennesker været inde hos os i det seneste år og det synes jeg bestemt viser, at ordningen er en succes. Det er jo ikke alle, der har råd til at hyre en advokat og så er det jo dejligt, at de alligevel kan få hjælp”, siger Marianne Betzer til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marianne Betzer sidder centralt i Perlegade i Sønderborg i de lokaler, hvor Wohlenberg tidligere solgte tobak og lottokuponer. Her ligger Advokatfirmaet Råd til Advokat.

Det er en bred vifte af sager, der møder de frivillige.

Snyder min udlejer mig? Hvad er op og ned i skilsmissereglerne? Hvordan kommer jeg ud af min inkassosag?

Det er blandt andet spørgsmål som disse, syd- og sønderjyderne søger svar på hos Sønderjyllands Retshjælp.

“Og interessen for at få gratis, juridisk bistand er stigende”, siger Marianne Betzer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Er du i tvivl om din ret, så klarer retshjælpen paragrafferne for dig – og det er helt gratis.

Det er ikke alle sager, som Retshjælpen kan hjælpe med. Det kan man læse om på hjemmesiden eller også får man det at vide, når man henvender sig.

“Og skal vi hjælpe i sager, hvor det for eksempel er kommunen, der er modpart, så kan vi først hjælpe, når der er truffet en afgørelse i sagen. Vi kan ikke være med i hele forløbet”, siger Marianne Betzer.

Du kan læse om Sønderjyllands Retshjælp HER

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)
Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
4. juni 2023 Kultur, Sønderborg

Skarp og underholdende sommerrevy

4. juni 2023 Kultur

Dette års udgave af Sønderborg Sommer Revy Show kommer flot omkring i adskillige aktuelle numre – og flere af dem er lokale. Der er lidt om ringridning, Als-Fynbroen, borgmesteren, vindmøller og så alt det andet fra nær og fjern, som de fleste af os også har en mening om. Hvis du kan li’ at blive […]

Læs mere...