Mark & Christoffer underholder til Alsingergildets 75 års jubilæum

17. oktober 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Det alsiske dialektselskab Alsingergildet fylder 75 år i år. Jubilæet fejres med en koncert søndag den 7. november med pigekor og duoen Mark & Christoffer.

Jubilæumskoncerten holdes på Sønderborg Teater og indledes med noget så sønderjysk som kaffebord. Det serveres i Sønderborgsalen på Hotel Sønderborg Strand. Ud over kaffebord og dobbeltkoncert får gæsterne også underholdning af den alsiske skuespiller Chresten Speggers og et jubilæumsskrift. Skriftet fortæller gildets historie og giver en introduktion til den alsiske digter Martin N. Hansens forfatterskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er takket være meget fin sponsorstøtte, at Alsingergildet kan holde billetprisen inkl. kaffe og kage nede på beskedne 235 kr. plus gebyr.

Der er kaffebord kl. 14 og koncert fra kl. 15, skriver Alsingergildet.

Koncerten varer godt to timer inkl. en pause, hvor man dels kan købe en forfriskning, dels kigge i og/eller købe nogle af Alsingergildets seneste udgivelser, bl.a. bogen Pejlemærker og et helt nyt vendespil.

“Vi glæder os over, at det igen er muligt at samles ved festlige lejligheder og håber, at mange har lyst til at være med til at fejre Alsingergildets 75 års jubilæum sammen med os. Der venter os smuk korsang med Sønderjysk Pigekor og masser af sønderjyske aftryk på indslagene med både Mark & Christoffer og Chresten Speggers. Man kan også glæde sig til fællessang – en af Martin N. Hansens smukkeste sange”, fortæller oldermand i Alsingergildet, Herdis Thomsen Maaløe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetterne kan købes på Alsingergildets hjemmeside .

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...