Medarbejderne i hjemmeplejen er orkestret – Marianne Krarup er dirigenten

Marianne KJrarup lytter gerne
Marianne KJrarup lytter gerne
18. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Medarbejderne i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er som et stort orkester, hvor de alle har vigtige roller og de alle er lige vigtige.

Sådan siger chefen Marianne Krarup, der har ansvaret for de to områder, som nu er blevet til ét.

Som en del af den aftalte spareøvelse i Sønderborg Kommune, så er også ældreområdet blevet analyseret.

“I hjemmeplejen og hjemmesygeplejen skulle der spares en million kroner og det gør vi uden, at det mærkes af borgerne”, siger Marianne Krarup til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er sket det, at hjemmeplejen og hjemmesygeplejen fremover har én fælles distriksledelse og hver gruppe har sin egen gruppeleder”, siger Marianne Krarup, som har travlt med at sætte scenen, så alt det nye kører fra årsskiftet.

Der er – efter Marianne Krarups mening – fordele ved forandringerne.

“De gør, at personalet får en mere nærværende ledelse”, siger hun og fortsætter:

“Og så giver det altså rigtig god mening, at hjemmeplejen og hjemmesygeplejen hænger sammen. Det giver nemlig borgerne mere sammenhængende forløb – og det er jo borgerne, vi prioriterer”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Marianne Krarup har altid fokus på, at alt skal blive bedre for borgerne.

“Og det giver mig masser af energi, når jeg mærker, vi får en bedre ældrepleje. Og er der medarbejdere, som synes, vi kan gøre nogle ting på en bedre måde, så skal de endelig sige det. Og det skal de også, hvis vi gør noget, der ikke virker. Det samme må borgerne også meget gerne”, siger hun.

“I dag udskrives ældre mennesker tidligere fra sygehusene og så skal vi være i stand til at tage os af dem. Og det er vi, når hjemmeplejen og hjemmesygeplejen arbejder tæt sammen”, siger Marianne Krarup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemmesygeplejen har også et akutteam, som er klar til at rykke ud, når der er situationer, som opstår akut.

“De bliver samlet under distrikt Alssund, hvor de i dag er under flere distrikter”, siger Marianne Krarup.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...