Meget lovlydig asylansøger gjorde Erik Dall rigtigt glad

2. oktober 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag blev Erik Dall en herlig oplevelse rigere. Han fik sin tabte mobiltelefon retur fra finderen, som er en af asylansøgerne fra Sønderborg Kaserne.

“Jeg blev ringet op fra min egen telefon sidst på eftermiddagen fredag. I den anden ende var en dansktalende person, der søgte efter de rigtige ord, for at forklare mig, han havde fundet min telefon”, siger Erik Dall, der er kendt fra både Ringridermuseet og Borgerforeningen til SønderborgNYT.

“Det var Muhammed, der gerne ville aflevere mobiltelefonen til dens rette ejer. Vi aftalte at jeg kunne hente den ved Asylcentret”, siger Erik Dall, der selvfølgelig ville give den unge asylansøger en dusør.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tilbød ham en dusør, men den ønskede han ikke at modtage, bare telefonen kom hjem. Det var en dejlig og befriende oplevelse”, siger Erik Dall, som igen kan blive ringet op – også når han ikke er i nærheden af fastnettelefonen.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...