Meget ung prisvinder spillede med i Pro Musica

17. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag havde violinist og musikskoleelev Caroline Cornelius Hansen fornøjelsen af at stå på scenen i Pro Musica-koncert, hvor hun spillede sammen med Julia Tabakova, som sad ved flygelet.

“Caroline Cornelius Hansen vandt Pro Musica-prisen sidste år, hvor hun stillede op i Syddansk Talentkonkurrence. Præmien er at komme på scenen hos Pro Musica”, siger Mihaela Oprea inden koncerten beyndte.

Hun fortæller videre, at Caroline Cornelius Hansen er meget talentfuld.

“Og hun kommer fra en musiker-familie. Det gør, at det falder hende naturligt at øve derhjemme. Hun har jo set sine forældre gøre det samme”, siger Mihaela Oprea, som tilføjer, at den 17-årige prisvinder har spillet i 13 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange konkurrencer

Caroline Cornelius Hansen virker ikke specielt overrasket over, at hun faktisk er prisvinder.

“Jeg stiller jo jævnligt op i konkurrencer og har deltaget i Syddansk Talentkonkurrence flere gange – og jeg deltager også i Jacob Gade-konkurrencen, som er hvert tredje år”, siger Caroline Cornelius Hansen til SønderborgNYT.

Udover at spille musik i Musikskolen, så passer hun skolegangen på Statsskolen.

Stadig meget at lære

Caroline Cornelius Hansen er helt bevidst om, hun slet ikke er i superligaen indenfor musikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fra musikskolen har vi lige været i prtaktik i Sønderjylland Symfoniorkester. Vi fik set, hvor langt der er, hvis vi skal være lige så gode som orkestermusikerne”, siger prisvinderen.

Programmet

Eduard Grieg: Violinsonate no.1 op. 8

Jean Sibelius: Duo i C-dur for violin og bratsch

Johan Halvorsen: ”Passacaglia” for violin og bratsch efter et tema af Händel

Carl Reinicke: Undine Sonate for fløjte og klaver

Artiklen fortsætter under annoncen

Henri Tomasi: ”Le Tombeau de Mireille”  for piccolofløjte og tromme

Bizet : ”Carmen” Fantasie for fløjte og klaver

Musikere

Bettina Zielke, Julia Tabakova, Anthony og Bettina van Buren, Caroline Cornelius Hansen, Jorunn Solløs, Henrik Termansen.

Næste Pro Musica-koncert i Alsion er søndag den 28. april klokken 15.

Artiklen fortsætter under annoncen