Meld dig til Rigtige Mænd Dysten i SFS-hallen

5. januar 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 13. januar kan alle mænd være med i Rigtige Mænd Dysten i SFS-Hallen i Sønderborg med et festfyrværkeri af sjove holdudfordringer, som kommenteres af den kække murer Lindy Aldahl fra tv-udsendelsen Rigtige Mænd.

Familierne er velkomne som heppekor.

Sønderborg Kommune, der i 2016 satte gang i projektet Sund Mand Sønderborg, har koblet sig på Rigtige Mænd Sjakket og inviterer alle mænd – både i og uden for kommunen – til Rigtige Mænd Dysten i SFS-hallen lørdag den 13. januar kl. 12-18.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der venter et program med sjove og overraskende holdaktiviteter både indendørs og udendørs.  Her skal holdene blandt andet skal dyste i hockey og i at slå søm i, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Dagen slutter med mad og underholdning.

Der er plads til 100 deltagere, og de gratis pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet hos projektlederen for Sund Mand Sønderborg, Petra Grünewald på 2790 0343 eller [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelder man sig også Rigtige Mænd Sjakket på rigtigemænd.dk, får man en medalje og en T-shirt