Menighedsrådet i Havnbjerg udgiver bog om den sidste degn, Jan Peter Fjelking

13. oktober 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Havnbjerg Menighedsråd har udgivet en lille elektronisk bog, Bidt af fortiden. Jan Peter Fjelkings erindringer og venskabet med Kaj Munk, der fortæller historien om Havnbjergs sidste degn, som var førstelærer og kirkesanger i Havnbjerg i tiden fra 1926 til 1970.

Det er Fjelkings egne nedskrevne erindringer fra barndom, ungdom, Vedersø og Havnbjerg, der ligger til grund for udgivelsen, skriver menighedsrådet.

Bogen beskriver bl.a. hvorledes Fjelking fra slutningen af 1920erne – gennem oplæsning og skolerejser rundt i Danmark – systematisk arbejdede med børnene, der kun talte alsisk, så de fik lært rigsdansk både i skrift og tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bogen beskriver ligeledes Fjelking positive syn på udviklingen fra bondesamfund til industrisamfund ved eksempelvis at betragte skolebørnenes påklædning og madpakker op gennem årene, og den fortæller om Fjelkings møde med kendte danskere så som komponisten Carl Nielsen, Kaj og Lise Munk samt  Mads Clausen.

Bogen kan læses elektronisk via tablet eller pc på Havnbjerg Kirkes hjemmeside, havnbjergkirke.dk, eller man kan udskrive bogen i pdf-format.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...