Michael Schlüter i spidsen for særlig ungeindsats

25. april 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Direktør Carsten Lund fra Børne- og Uddannelsesforvaltningen har flyttet lidt rundt på nogle af sine medarbejdere.

“Jeg har skåret tre lederstillinger ned til en og det skyldes mest den nye FGU-uddannelse, der skal hjælpe de ikke-uddannelsesparate videre”, siger Carsten Lund til SønderborgNYT. Den ene stol stod tom efter fyringen af Lene Warwick.

“Michael Schlüter flytter til Ungecentret i Ørstedsgade, hvor han skal bruge sin specialviden på FGU-området og også have fokus på STU-uddannelserne”, siger Carsten Lund og dermed er endnu en stol tom i forvaltningen i Møller og Co-bygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

FGU er en skole under staten og det er regeringens plan, at det er ad den vej de ikke-uddannelsesparate skal blive uddannelsesparate.

“FGU bgynder i 2019, men allerede nu begynder vi en samlet ungeindsats og den skal springe ud af Ungecentret”, siger Carsten Lund. Det er statens skole, men kommunen har myndighedsansvaret og skal også visitere eleverne, der skal fylde den.

Valget af Michael Schlüter til den opgave er på ingen måde tilfældigt.

“Michael Schlüter har gjort det rigtigt godt hidtil og jeg er meget tilfreds med hans indsats. Han er den rette til ungeindsatsen, fordi han både har specialviden og ledelseserfaring”, siger direktøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror, det bliver supergodt og glæder mig til at se Michael Schlüter folde sig endnu mere ud”.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...