Lørdag formiddag blev der ringet efter Nordborg Frivillige Brandværn, fordi der var en mindre brand i en have på Enøvej i Nordborg.
“Der var ild i en træstub og i bredskabet glæder vi os over, at årsagen ikke var en ukrudtsbrænder”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen til SønderborgNYT.
Han fortæller videre, at det er meget tørt i haver og naturen.
Uanset om det er grillkullene, ukrudtet eller marken, du gerne vil brænde af, så tænk på brandfaren. Det sker ofte, når vejret er varmt og godt, at de frivillige brandværn får mere at lave.
”Vi vil meget gerne undgå brande og de konsekvenser ilden kan få for både naturen, dyr og mennesker”, siger Henrik Jacobsen og opfordrer til, at man også tjekker tørkeindekset, inden man skal grille eller svitse ukrudt.
På hjemmesiden med brandfare-indekset, brandfare.dk og på DMIs tørkeindeks, DMI.dk/torkeindeks er der nyttige informationer og gode råd.
Du kan SE BILLEDER HER.


















