Mindre brand i en silo

5. september 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag kort før klokken 17 rykkede frivillige brandmænd afsted fra brandstationen i Havnbjerg til en ejendom på Nordborgvej i Havnbjerg.

“Meldingen lød på gårdbrand, så de frivillige brandfolk fra Havnbjerg fik følgeskab af tankvogne fra Egen og Nordborg”, siger indsatsleder Bo Olesen fra Beredskab Sønderborg.

“Det viste sig, der var ild i noget glasfiber og den blev hurtigt slukket”, siger indsatslederen til SønderborgNYT.

Kort tid efter satte han kursen mod Nordborg, hvor der var kommet en alarm.

“Broager Frivillige Brandværn rykkede ud, men vi fandt hurtigt ud af, det var en fejlalarm”.