Mindreårig udsat for blufærdighedskrænkelse i bus

Arkivfoto

Arkivfoto

22. august 2025 112 Skrevet af: Sissel Vinther

En mindreårig pige blev torsdag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse ved beføling i bus 223, der kører fra Sønderborg til Gråsten.

Episoden fandt sted omkring klokken 15:00. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi er det en mand, der er mistænkt som gerningsmand. Af hensyn til efterforskningen oplyses der ikke nærmere om pigens alder eller bopæl.

Signalementet af gerningsmanden er sparsomt. Han beskrives som iført sort kasket og en sort eller grå hættetrøje med lynlås.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil gerne i kontakt med personer, der har været med bus 223 torsdag omkring klokken 15:00 og som kan have set noget, der kan hjælpe i sagen”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...