Misbrugere har haft mulighed for at opleve Lykken i et helt år

Arkivfoto

Arkivfoto

20. marts 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

For en stor del af brugerne i Misbrugscenter i Sønderborg er det ganske enkelt bare lykken, at Lykken ikke er sparet væk.

Det siger Erik Schmüser, der gennem det seneste år har været stamgæst i Misbrugscentrets værested, Lykken, der torsdag fejrer 1 års fødselsdag.

– Jeg kommer her daglig og prøver at hjælpe lidt til. For eksempel prøver jeg altid at få nye brugere af huset til at sætte sig og få en kop kaffe og en hyggesnak, siger Erik Schmüser til Sønderborg Nyt.

Efter det seneste lederskift i Misbrugscenter, er stedet blevet populært hos brugerne og de nye rammer i den tidligere Musikskole er prikken over i’et – og værestedet fylder en del i den prik.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Værestedet giver en følelse af, at de ansatte i huset gider os og det er jo rart, siger Erik Schmüser, der fortæller, at det med at føle sig velkommen er noget, der først kom efter det seneste lederskifte til Jens Vilstrup Tomsen.

Eksperter udveksler erfaringer

Når såkaldt almindelige mennesker snakker om alkoholikere, så kommer ordene om, at de jo bare kan lade være, ret hurtigt. Og det er lige nøjagtigt dét, som alkoholikere ikke kan. Kunne de det, så var de ikke alkoholikere og så havde de hverken brug for Misbrugscenter eller behandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Når vi misbrugere snakker sammen, så ved vi godt, hvad det handler om, når der snakkes afhængighed og strategier til at undgå at falde tilbage i tågen, siger Erik Schmüser. Og ud over såkaldt dagligdags og almindelige hyggesnakke, så er det den slags erfaringer, der deles mellem brugerne i Lykken.

Det lille fristed giver brugere lyst og mod til at gå ud i verden uden bedøvelse.

– Og det er jo også helt fedt at komme jævnligt eller dagligt og lige vise, at man stadig er fri af sit misbrug, siger Erik Schmüser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alkohol er det, der er problemet for de fleste, der bruger Lykken. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der for eksempel ikke må være i maling, fordi det er sundhedsskadeligt. Vi må altså ikke male med det, men vi må gerne drikke det.

 

 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...