Mød Vækstfonden den 4. oktober i Sønderborg til et infomøde om finansiering

28. september 2016 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Hvis du går med planer om at udvide din virksomhed eller købe en ny, og det kræver mere kapital, end din bank kan komme med, så kan Vækstfonden måske hjælpe. Mød statens finansieringsfond i Sønderborg d. 4. oktober og hør om de mange finansieringsløsninger, der kan være med til at realisere virksomhedens vækstplaner.

I samarbejde med Sønderborg Vækstråd inviterer Vækstfonden til infomøde om finansiering tirsdag den 4. oktober klokken 15.30 til 17.30. Arrangementet er gratis og foregår på adressen Stenager 2 i Sønderborg. Dørene åbner en halv time inden mødestart.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vækstfonden har siden 2014 medfinansieret 320 virksomheder i Region Syddanmark. En af dem er SwipBox, der står bag de genkendelige blå pakkeautomater i mange supermarkeder. Interessen fra udlandet er stor, og SwipBox har derfor en ambitiøs plan om at rulle løsningen ud i yderligere 37 lande i Europa. Det kræver produktion og installation af 12.000 nye automater, og finansiering til det fandt virksomheden hos bl.a. Vækstfonden i form af et Vækstlån.

På mødet fortæller Allan Kaczmarek, der er CTO og co-founder i SwipBox, hele historien og om samarbejdet med Vækstfonden. Vækstfondens erhvervskundedirektør Henrik Holst Elstrøm giver et indblik i de forskellige finansieringsformer og fortæller også om de konkrete muligheder for finansiering fra Vækstfonden. Efter det officielle program vil Vækstfonden være klar til en uforpligtende snak om virksomhedens vækstplaner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vækstfonden finansierer virksomheder landet over med planer om vækst og udvikling. Fælles for dem alle er, at de ikke kan få den fulde finansiering i banken, ofte fordi de ikke kan stille sikkerheder nok for deres lån, eller fordi deres egenkapital er for lille. Vækstfonden har allerede medfinansieret 6.000 virksomheder landet over. Så har du ambitioner om vækst og en solid plan for din virksomhed eller rådgiver du sådanne virksomheder, så er mødet noget for dig.

Læs mere, se hele programmet og tilmeld dig hér.

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...