Hvis det frister at prøve nye spændende retter fra Asien og Mellemøsten eller italienske pizzaer og pastaretter, så finder du dem på kortet i Mojo’s Spisehus, som havde åbningsdag fredag.
“Vi havde en rigtig travl fredag aften, hvor her var rigtigt mange gæster”, siger ejeren, Mo Joumaa, som har brugt et par måneder på at gøre lokalerne på hjørnet af Kærvej og Ringgade klar.
“Stedet er blevet dejligt let at holde skinnende rent og jeg har indrettet, så gæsterne kan se, hvad vi laver i køkkenet. Vi vil gerne gøre det synligt, at vi laver al maden fra bunden. De kan også se alle de krydderier, som vi bruger”, siger Mo Joumaa til SønderborgNYT.
“Lige så vigtigt, som det er, at alle vores retter er frisklavede, er det, at vi bruger gode, lokale råvarer”, siger ejeren, der har 15 års erfaring i restaurationsbrancen
“Navnet ‘spisehus’ er valgt, fordi stedet ikke er en restaurant og heller ikke et pizzaria. Han synes, der er pizzariaer nok og derfor byder mit spisehus på mere end pizzaer”, siger Mo Joumaa, der har været i Sønderborg siden 1990.
Du kan læse mere om stedet på hjemmesiden.