Morgenholdets t-shirt-idé lyser op i bybilledet

3. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Under Markedsdagene er der rigtigt mange butiksansatte, der siger Mojn på deres gule t-shirt.

T-shirtene blev brugt i begyndelsen af ’70erne og de er lavet igennem Sønderborg Salgs- og Reklame Forening.

“Vi på ‘morgenholdet’ kom til at snakke om, at der gøres for lidt for byen. Der har ligesom været lidt stille”, siger Henrik Winston fra tøjbutikken Schlott til SønderborgNYT.

Morgenholdet er en lille gruppe butiksejere og -ansatte, der lader op til arbejdsdagene med morgenkaffe på Kislings.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Pludselig kom vi til at snakke om at genoptrykkede gule t-shirt og vi fik tilladelse til at føre ideen ud i livet”, siger Henrik Winston.

Butikkerne har været flinke til at købe og der er også en håndværker, der hentede omkring 30 gule t-shirt til sine ansatte.

“Flere størrelser er udsolgt, så vi regner med at kunne give et pænt beløb til En God Jul For Alle. Vi tager lidt ekstra for t-shirtene og donerer pengene til den gode sag”, siger Henrik Winston.

De gule t-shirt kan købes i Schlott i Perlegade.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...