Musikforedrag: Den danske sangskat blev født mellem 1864 og 1920

23. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

100 års-jubilæet for Genforeningen i 2020 giver anledning til at dykke ned i historien om den danske sangskats oprindelse og fællessangens betydning som national samlingspunkt.

På biblioteket i Sønderborg kan du torsdag klokken 16 komme til arrangementet Fødslen af den danske sangkultur – en fortælling i ord, musik og billeder.

I de turbulente år mellem 1864 og 1920 blev den nationale fællessang et holdepunkt for danskerne i en urolig tid. Det var i de år den danske sangskat og fællessangkulturen blev født.

Artiklen fortsætter under annoncen

Højskolebevægelsen blomstrede, og i 1880 dannes Sprogforeningen, hvis betydeligste udgivelse var Den Blå Sangbog, der kom til præge hele sangskulturen og var forløber for det vi i dag kender som Højskolesangbogen.

Mød bibliotekaren og historikeren Claus Jacobsen, der som specialist og engageret fortæller vil sætte ord på baggrunden for dette spændende kapitel i vores historie.

De to højprofilerede musikere Martin Schack på klaver og kontrabassisten Jesper Hindø vil levendegøre historien med jazzificerede fortolkninger af nogle af de sange, der har været medvirkende til en ny dansk identitetsfølelse efter nederlaget til prøjserne i 1864.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teksten og musikken vil suppleres med historiske billeder og fotos og publikum vil undervejs naturligvis inviteres til fællessang.

De tre herrer har så meget på hjerte, så kom allerede kl. 16.00.

Det er gratis at komme ind.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...