Musikgudstjeneste i Christianskirken på søndag

17. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag kl. 10 finder sommerens musikgudstjeneste sted i Christianskirken.

Musikgudstjenesterne i Christianskirken er kendt for at være ualmindeligt stemningsfulde.

Christianskirkens Kammerkor, under ledelse af Karen Bøhrnsen, fylder kirkens hvælvinger ud med velklang.

Koret overtager flere steder i gudstjenesten organistens rolle og synger for eksempel et såkaldt introitus: Morgenstund har guld i mund i stedet for præludium.

Og som exitus: Halleluja, Han er opstanden.

Under selve højmessen synger koret naturligvis også flere gange, og de ledsager på smukkeste vis til alle fællessalmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Organist Astrid Thomsen medvirker på orgel og klaver.

Sognepræst Ulla Elvira Hermann er liturg.