Når 170 elever fra idrætshøjskolen står i kø til test er der brug for tålmodighed

19. marts 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er masser af glade elever og masser af liv på Sønderborgs idrætshøjskole – og selvom det er et højskoleliv med restriktioner, så går det glimrende.

Det fortæller højskoleforstander Michael Willemar til SønderborgNYT.

“Vores elever er delt ind i hold, såkaldte familiegrupper, og så bliver både elever og personale testet to gange om ugen”, siger forstanderen. Der sprittes lystigt af og der holdes afstand.

Det er restriktionerne, som siger, at sådan skal det være.

“Og det gør vi gerne – og vi har brug for sønderborgensernes forståelse for, at når vi stiller 170 mand til test ved lufthavnen om lørdagen, så er det ene og alene fordi vi følger de regler, som vi har fået udstukket og selvfølgelig vil vi gerne testes og være trygge”, siger Michael Willemar. Ved testen midt i ugen spredes højskoleeleverne til flere teststeder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Michael Willemar forklarer, at det er hans opgave at sikre, at højskoleeleverne både får undervisning og bliver testet.

“Kabalen går op, når vi tager til test en hverdag og om lørdagen”.

Højskoleleverne skal testets på samme teststeder, som andre – og i weekenderne er det kun ved lufthavnen, der er åbent. Med en enkelt eller to podere, så tager det tid at komme gennem de 170 personer fra højskolen.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...